En vinmands bekendelser

I dag besøgte jeg Sydhavnens Vinbar.
Et lille vindue blandt mange. Kun en dør med navn på, viser hvad her er.


Når man træder ind, synes det måske ikke af meget.
Et lille lokale med en trappe op og en trappe ned.
Oppe kan man skimte en lille bar.
Nede i kælderen, en form for vinreol. Hvor folk kan sidde i midten.
Der findes tusindvis af vinbarer. Vinbarer, der sælger vin. Det gør man ikke kun her.
Her kan man på en lille time, opleve, måske endda, være en del af en Vin Lars` Liv.
Jeg har besøgt mange vinbarer i verden. Jeg elsker vin. Vin har været en del af mig i over 35 år.

Men jeg har aldrig før følt mig som så velkommen en gæst. I en andens Liv.
Sgu da ikke på en vinbar. Men her kan man gå fra hjørne til hjørne. Fra stemning til stemning.
Man kan sidde under trappen og følge andres gæsters fødder gå op og ned.
Eller i det lukkede vin rum. Som føles, som om man sidder i Alsace i et hemmeligt rum som kun de udvalgte vinnørder får lov at sidde i (Heldige mig).
Oppe ved baren kan man høre et helt livs passion for vin.
En gentlemans dannelse. en Vinmands bekendelser.
En tjeners fødsel, for Lars er også tjener.

Da jeg gik rundt i Sydhavnens vinbar, helt for mig selv, forstår jeg.
At jeg skulle træde forsigtigt, for jeg trådte på en andens drøm.
Alle de fotos. De plakater, der viste mig hvor og hvordan og med hvem, en vinmands liv kan leves. Hvis man virkelig er.
Jeg tabte luften. Måske af respekt. Måske af beundring. Måske af at overrumples.
Jeg ved det ikke. men jeg ved at når man besøger VinLars i Sydhavnens Vinbar, så får man ikke en lille historie for at købe noget vin.
Man får hele Lars. Hele hans liv. Han blotter sig. For han kan ikke lade være.
Jeg ved ikke, hvornår jag har oplevet det sidst. Jeg kan ikke huske det mere. Måske aldrig
Men jeg ved, at jeg vil vide mere om VinLars.
Måske med tiden bliver man en lille del af hans fortællinger. Hvis jeg kommer der nok.
Og det vil jeg gøre fremover.

Skrevet af Michael Løve